home news forum careers events suppliers solutions markets expos directories catalogs resources advertise contacts
 
News Page

The news
and
beyond the news
Index of news sources
All Africa Asia/Pacific Europe Latin America Middle East North America
  Topics
  Species
Archives
News archive 1997-2008
 

Hvilket græs byder du din hest? Hvis du også ofte går og tænker over, hvilket græs du skal vælge til din hest, så kan du med fordel læse med her


Denmark
August 17, 2020

Et vellykket lille pilotprojekt i DLF guidede os i retning af en mere korrekt græsblanding til heste. En vellykket screening af flere forskellige græsse resulterede i, at vi nu kan vise hvilke græsser, som egner sig mere eller mindre godt til heste.
 


Én af vores forskere målte samtlige kvalitetsparametre i forskellige græsarter, herunder fiberfraktionen, vandopløseligt sukker, fruktan og protein, og alle målinger blev foretaget fra 14. maj til 5. juni 2019. Formålet med projektet var ikke alene at undersøge kvaliteten af de enkelte græsser, men også at kommer nærmere et optimalt tidspunkt for slæt.

Kort summeret viste vores forsøg især tre vigtige punkter:

  1. Hundegræs, timote, strandsvingel og rajsvingel (strandsvingel PLUS) har et ekstremt lavt indhold af fruktan og vandopløseligt sukker og har samtidig et højt indhold af protein og fibre over hele perioden
  2. Alm. rajgræs har generelt et højt indhold af vandopløseligt sukker, fruktan og en god fordøjelighed og er forholdsvis lav på protein
  3. Lucerne har et meget højt indhold af fiber og protein og et meget lavt indhold af sukker og fruktan

Vi har derfor i 2020 ændret vores græsblandinger til heste. Vi har forhøjet andelen af timote, strandsvingel og hundegræs og dermed sørget for flere fibre, protein og mindre sukker til din hest. En ekstra fordel for dig er, at netop disse græsser har en god holdbarhed og kan give dig et højt udbytte i op til 5 år. En fordel ved at anvende hundegræs er også, at den yder et tidligt og meget højt udbytte, så du nu har mulighed for at tage slæt inden afgræsning.

Det høje protein- og fiberindhold samt lave sukkerindhold i lucerne er ligeledes årsagen til, at vi har forøget andelen af lucerne. Desuden fikserer lucerne kvælstof i jorden til gavn for græsserne, fordi gødningsniveauet kan reduceres.
 


 

 

 

Vi har lavet fire græsblandinger med fokus på højt udbytte, slæt, afgræsning, sukkerindhold, urter, protein og fiber. Vi har især fokus på lavt sukkerindhold, højt proteinindhold, stabilt udbytte og ikke mindst at gøre det nemt at vælge en græsblanding til heste, som fungerer under alle forhold.

HorseMax Fiber (60s) er en all-round blanding og egner sig både til slæt og afgræsning. Blandingen er især rig på struktur/fibre, protein, samt lav på sukker takket være arter som strandsvingel, timote og hundegræs. Den er også meget holdbar. Blandingen egner sig ligeledes til afgræsning pga. engsvingel, rødsvingel og engrapgræs, som modstår hestens tråd og bid.

HorseMax Slæt (60) er en højtydende blanding, som hovedsageligt egner sig til slæt pga. dens høje udbytte. Rajgræsserne er udvalgt efter deres lave sukkerindhold, og sukkerniveauet kan holdes lavt ved korrekt management. Blandingen kræver god jord bonitet og gødning for at yde maksimalt.

HorseMax Alfalfa er en meget struktur- og proteinrig blanding og egner sig hovedsageligt til slæt, da lucerne kan trædes i stykker af hesten. Lucerne fikserer kvælstof i jorden, som frigives til græsset og blandingen er især egnet til områder, hvor tilvejebringelse af gødning derfor kan være en udfordring, og hvor området ofte er præget af tørke.

HorseMax Solfaxi er den alsidige blanding, som skaber mere biodiversitet i marken. Græsblandingen kan både anvendes til slæt og afgræsses og indeholder flere forskellige urter, som plejer hestens fordøjelse.

Søger du en højtydende græsblanding med hvidkløver, kan du med fordel anvende blanding 26 med 20% hvidkløver og 16 % timote eller blanding 50 robust strandsvingel med 10% hvidkløver og 75% strandsvingel.

Husk at hestens behov er det vigtigste

Der er mange faktorer, som spiller ind, men hestens behov er vigtigst og herefter hestens anvendelsesformål. Højtydende heste kan typisk tåle foder med et højt energiindhold, mens lavtydende heste i højere grad skal have mere struktur og fiber. Når du har fundet hestens behov, så er det nemmere at finde den korrekte græsblanding og herefter den bedste strategi for marken.

Er du stadig i tvivl om blandinger, græsser, kvalitet eller management, så er du altid velkommen til at kontakte DLF.

 



More news from: DLF A/S


Website: http://www.dlf.com/

Published: August 17, 2020

The news item on this page is copyright by the organization where it originated
Fair use notice

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

  Archive of the news section


Copyright @ 1992-2024 SeedQuest - All rights reserved